Berlingske dygtige historiker og journalist Bent Blüdnikow var med en Fruentimmertur. Det kom der en rigtig fin artikel ud af og et lille uddrag fra Bents artikel kommer her:
Hun var en proletartøs, det kunne Berlings familie ikke acceptere
Tuesday, July 16, 2019 Berlingske Section 3 (AOK) Page 7 Bent Blüdnikow.
Berlingskes historiemedarbejder går med på historiske byvandringer i København. Denne gang handler det om en tidsrejse med kvinderne i centrum. Halvdelen af Københavns historie er historien om kvinderne, men de spiller ofte en underordnet rolle i historiske værker om byens fortid. Vi hører kun om dem i korte passager, når de blev brændt som hekse, dømt som ludere eller spillede en rolle som dronninger eller fine adelskvinder. Men nu handler det om kvinder. Berlingskes medarbejder er taget med på en byvandring med titlen Fruentimmertur.Det er den tidligere balletdanser Dorte Persson, der fortæller om kvinderne i København, og turen starter ved Nationalmuseet, hvor hun beretter om Egtvedpigen, der ligger derinde, og hvis stumpede trøje vakte debat efter fundet i 1921: »Man mente, at hun havde haft bar mave og muligvis havde været danserinde, hvilket vakte en vældig blufærdighedsdebat, for kunne man have en oldtidspige, der muligvis var erotisk danserinde?« siger Dorte Persson. Egtvedpigen blev begravet i 1370 f. Kr., men har senest vakt ny debat, fordi forskere diskuterer, om hun var dansk eller kom sydfra.Fra Nationalmuseet vandrer gruppen ned ad Stormgade, som har fået sit navn efter svenskernes stormløb mod byen i 1659. Lidt længere nede ad Stormgade, ved nr. 14, er der en smuk gammel bygning, hvor den rige baronesse Christine Fuiren boede i 1700-tallets begyndelse.Ifølge Dorte Persson var hun en frigjort og festlig kvinde: »Christine var rigtig godt begavet og fik en fin adelig uddannelse. Hun lærte fransk, italiensk, tysk, engelsk, oldgræsk og latin. Således udstyret og med en mængde penge kunne hun leve livet. Hun giftede sig med den 36 år ældre krigsminister Jens Harboe, som også havde en masse penge. Han døde hurtigt, og hun blev Danmarks rigeste enke, noget i retning af Janni Spies gange ti. Hun elskede fest og karneval og god mad. Hun holdt byens vildeste fester, og hele byens elite var med. Hun gik også op i mode og kunst, og hun havde 126 store oliemalerier og en udstoppet løve, som man jo ikke kan være foruden,« fortæller Dorte Persson.Christine Fuiren blev kaldt den gavmilde baronesse, for hun gav penge til gode formål, og før hun døde, i 1733, testamenterede hun en del af sin formue til et enkekloster, som blev bygget inde i husets gård, og som ligger der endnu og hedder Det Harboeske Enkekloster.Det er for nylig blevet renoveret af Realdania og er stadig et enkekloster.Fra Strøget går vi videre i den smukke københavnersommeraften til Gammeltorv, hvor man i tidligere tider piskede folk, og hvor kvinder blev henrettet som hekse.»Under tortur angav disse stakkels kvinder også medhekse. Det synes jeg, man skal huske på, når det er sankthansaften, og man ved bålet synger Midsommervisen om, at hver by har sin heks. Når vi nu ved, at der var tale om uskyldige kvinder, der blev tortureret og brændt, så er hekseafbrændingen ved bålet sankthansaften ikke så hyggelig længere.« Fra Gammeltorv vandrer vi videre til Strøget ved Jorcks Passage, hvor vi standser ved et af de gamle huse på Vimmelskaftet, hvor der står Louises Hus på facaden. Der er en grund til, at huset prydes med Louises navn, for det var her den unge modeskaber Louise havde sin modeforretning i 1840erne.Louise C. Rasmussen var født uden for ægteskab.Dorte Persson fortæller: »Hun var ikke hvem som helst. Hun var datter af en fattig syerske, men kom på Det Kgl.Teater og blev uddannet balletdanser. Mens hun var balletdanser blev hun den rige Carl Berlings elskerinde, det var ham fra Berlingske Tidende. De var glade for hinanden, og de fik en søn, men hun var en proletartøs, så det kunne Berlings familie ikke acceptere, og Berling trak sig ud af forholdet.Hele den historie var byens største sladderhistorie, før SE og HØR var opfundet.« Men Louise var fuld af initiativ, og så blev hun modeskaber.»Louises modebutik tiltrak sig opmærksomhed, fordi hun var den første, der anvendte mannequindukker, og en af dem kunne endda dreje rundt. Det kunne nok være, at det vakte opsigt i lille København. Mens hun var Carl Berlings elskerinde, havde hun lært kronprins Frederik at kende, ham, der senere blev kong Frederik VII. Nu blev hun kronprinsens elskerinde, og så fik københavnerne endnu mere at tale om. Der rejste sig en shitstorm, som var langt mere voldsom end vor tids ballader på nettet. Tænk, at en fattig dansepige kunne blive kongens elskerinde og måske endda hustru! Der blev skrevet et utal af grimme historier om hende, og hun blev svinet til. Forbindelsen bestod gennem 1840erne, og efter sin tronbestigelse i 1848 ville Frederik VII gifte sig med Louise. I 1850 blev hun ophøjet til lensgrevinde af Danner og viet til kongen.«.bbl@berlingske.dk